Hvorfor insekter?

why insects

Det er i sandhed et godt spørgsmål. Klimaet forandrer sig, og jorden brænder under fødderne på os. Vi spiser flere planter og mindre kød, så hvorfor skal vi nu til at komme insekter på middagsbordene?

Næringsindhold gone crazy

Næringsindholdet i insekter matcher nemlig ikke bare køds. Det overgår det. Vi bruger pulveriserede buffalobiller og fårekyllinger, som indeholder bl.a. protein, jern, B12, magnesium, fibre, calcium, Omega-3-fedtsyrer og meget mere. Det svarer til, at du spiser rugbrød, fisk og oksekød på én og samme gang.

nutrition

Billepulver til planetens undsætning

Hvis du kigger på hver enkelt danskers klimabelastning, er det, vi kommer i munden ansvarlig for en stor del af CO2-udledningen. Kød er, som I nok efterhånden ved, en stor synder, og det er lige præcis her, insekter bliver interessante. Du kan nemlig i teorien erstatte dit kødindtag med insektbarer- og knækbrød.

Verdens mest bæredygtige fødevare

Der findes ikke en fødevare, der som insekter giver så meget næring for så få ressourcer. Produktionen af 1 kg insektprotein kræver meget lidt foder og vand, og udleder næsten ingen CO2. 

Insekterne bliver dyrket vertikalt og delvist fodret med madspild, så de (og især deres foder) bruger heller ikke særligt meget plads. Pladsen, foderet til landbrugsdyr kræver, er faktisk en af de største syndere i hele klimaregnskabet. Farvel, regnskov!

1 kg insekter vs. 1 kg hakket oksekød

Hvorfor ikke bare spise planter?

En vegansk eller vegetarisk kost er superduper, og det er rigtigt for mange mennesker. Der er dog flere grunde til, at insekter stadig er relevante. Fx er der næringsstoffer i insekter, som kan være svære at få fra en vegansk kost.

På et større plan kan insekter også hjælpe med at brødføde verdens voksende befolkning - bl.a. fordi insekter kan dyrkes steder, der ikke egner sig til landbrug og andre fødevarer på grund af fx tørke.

At producere plantebaseret kost til hele verden er heller ikke 100% planet-venligt, da dyrkningen af grøntsager og især soya koster både vand og areal. Idet at insekter er ekstremt næringskompakte, skal du bruge mindre mængder for at få samme udbytte. Det giver på den måde mening at tilføje insekter til en varieret grøn kost.

Hvad ændrer det, hvis jeg spiser insekter?

Ved at spise insekter (og her mener vi ikke hele insekter, men tørrede, pulveriserede biller) i dag, støtter du udviklingen og normaliseringen af en fødevare, der potentielt kan være med til at ændre vores fødevaresystem fremover. Du kæmper dermed for et bedre klima. Derudover smager insekter drøngodt af umami, og de giver dig et næringsboost uden sammenligning.

planet earth

Men jeg troede, vi skulle bevare insekterne, ikke spise dem?

Bare rolig. Der er ingen jagt i baghaven efter regnorme og bænkebiddere til suppen. Vi stjæler ikke fuglenes mad eller udrydder bierne ved at komme dem på middagstallerkenen. Insekterne, vi bruger, er dyrket på store, vertikale og klima-venlige farme, hvor de bliver fodret med madspild. 

Ved at spise insekter, undgår du sprøjtemidler fra dyrkningen af dyrefoder og grøntsager, og på den måde støtter du faktisk insekterne i den vilde natur, som er meget sårbare over for pesticider.

Næste skridt for planet-elskeren

Hvis insekter har fanget din interesse, kan du enten kaste dig ud i eventyret her, læse videre om Hey Planets historie her, eller følge os på Instagram. Eller du kan tage et kig på vores lækre opskrifter.

Danish
Danish
.story-block .text-block { padding-top: 30px !important; } .image-block { padding-bottom: 30px !important; }