FAQ

Nej, vores produkter indeholder insekter og kan derfor ikke klassificeres som veganske eller vegetariske. Mange af de veganere og vegetarer, vi har mødt, spiser gerne insekter af flere årsager: 1) det kan hjælpe dem med at få dækket essentielle næringsbehov såsom vitamin B12, protein og jern. 2) insekter er bæredygtige at producere. 3) der er en høj standard af dyrevelfærd, og der er ingen evidens for at insekter føler smerte. 

Vi sender til alle EU lande. Vi kan i nogle tilfælde sende til andre lande, så kontakt os endelig, hvis du har brug for at få vores produkter sendt til et land uden for EU på hey@hey-planet.com.

Vi bruger kun pulveriserede insekter, det vil sige hele, tørrede insekter, der er kværnet til fint pulver. Dette gør vores produkter appetitlige og indbydende at se på for os vestlige forbrugere, plus det har den fordel, at det giver en høj koncentration af næring. 

De insekter, vi i øjeblikket bruger, er buffalolarver og fårekyllinger. Buffalolarver har en dejlig nøddeagtig smag, der minder om peanuts, hvor fårekyllinger har dybere noter af umami. Begge er ideel til brug i bagning, smoothies eller i havregrøden.

Det insekt, vi bruger mest, er buffalolarver, og de kommer fra farme i Holland. Buffalolarverne bliver opdrættet vertikalt i et slags hyldesystem, så de optager så lidt areal som muligt. Fårekyllingerne får vi i øjeblikket fra en lignende farm i Canada. 

Der er blevet udført flere studier for at vurdere dyrevelfærden for insekter. Der er ingen beviser, der tyder på, at insekter føler stress eller smerte. De insekter, vi bruger, bliver opdrættet i små mørke rum eller "hylder" i en insektfarm, hvilket er meget lig deres naturlige habitat. Når de bliver dræbt, bliver de først frosset i dvaletilstand, hvilket betyder, at de ikke føler nogen smerte på noget tidspunkt i processen.

Vi synes, det er fantastisk, hvis en person vælger at blive veganer/vegetar. Men hvis du ønsker at have en bæredygtig kost, er det mere kompliceret end at sige, at det skal være 100% vegansk eller vegetarisk. At have en bæredygtig kost betyder, at du kan give din krop alle de nødvendige næringsstoffer for så få brugte ressourcer som muligt. Afhængigt af, hvor du får din mango/avocado/sojabønner fra, er det ikke nødvendigvis mere bæredygtigt end at spise insekter, da insekter er meget rige på protein, vitamin B12, jern og en række andre mineraler og vitaminer.

Vi kan anbefale at kigge på EAT-Lancet forum for at lære mere om det at have en bæredygtig kost. 

Nej. Insekterne bliver opdrættet på farme og bliver ikke taget fra den vilde natur. Det at spise insekter, modsat andre typer protein, hjælper faktisk naturen, fordi insekter kræver mindre foder, mindre vand og mindre landareal i produktion. 

Forskellige farme bruger forskellige teknikker, der alle er godkendt, er sikre og forholder sig til dyrevelfærd.

Insekter er meget næringskompakte, især når man tænker på, hvor få ressourcer, der bruges til at producere dem. 

Insekter er dyr, og derfor er kvaliteten af protein høj og indeholder alle 9 essentielle aminosyrer, hvilket ellers kan være udfordrende at få nok af, hvis man ikke spiser kød. 

Insekter indeholder vitamin B12, der kan være svær at få fra en plantebaseret kost - det samme gælder jern, magnesium, kalcium og zink. 

Insekter indeholder også fibre, modsat alle typer af kød.

Alle vores ingredienser er certificerede økologiske - undtagen insekterne. Grunden til, at insekterne ikke er certificerede, er på grund af manglende EU-lovgivning på området, og det er derfor ikke muligt at certificere dem endnu. Dog er de insekter, vi bruger, opdrættet uden brug af pesticider eller antibiotika. 

Vi er et lille hold baseret i København. Firmaet blev grundlagt i slutningen af 2016 af insektforsker Malena Sigurgeirsdottir og social iværksætter, Jessica Buhl-Nielsen. Vores mission er at skabe en mere bæredygtig fødevarekultur ved at integrere insekter som en normal del af vores kost.