Med dejlige smage af Mexico og en rig, proteinrig sauce, vil disse quesadillas med sikkerhed ramme helt rigtigt.
En quesadilla er en lækker Mexicansk ret der består af en varmet tortilla med smeltet ost indeni (‘queso’ betyder ost på spansk). Traditionelle quesadillas er lavet i en majstortilla, fyldt med ost og nogle gange også kød og grøntsager, og så foldet halvt over og spist med hænderne.
Til 2-4 personer
Ingredienser
Tortilla efter eget valg (majs eller hvede)
400 g Hey Planet Hakket
3 spsk olivenolie
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
2 spsk tørret oregano
2 mellemstore gulerødder, groftrevet
1 lille squash, groftrevet
1 lille dåse tomatpuré
1 dåse hakkede tomater
Salt og peber
Til Fyld (valgfrit)
Cheddar
Majs
Chili
Jalapeños
Koriander
Metode
Kødsovsen
Hak løg og hvidløg fint.
Varm en gryde op ved middelvarme med olivenolie, og sauter løg og hvidløg, indtil de er klare.
Tilsæt kødet, og svits ved høj varme i ca. 4-5 minutter, til kødet bliver gyldent og lidt sprødt.
Hæld tomatpuréen i gryden, og lad det svitse i et minuts tid.
Tilsæt de revne grøntsager og hakkede tomater.
Lad kødsovsen simre ved svag varme i min. 10-20 minutter. Den må gerne simre længere.
Smag til med salt, peber og oregano.
Quesadillaen
Tag en tortilla, og læg et tynd lag kødsovs på halvdelen.
Drys det ønskede fyld ovenpå kødsovsen.
Luk derefter den anden halvdel af tortillaen over (læg låg på).
Smør en pande med olie, og varm godt op.
Læg quesadillaen på panden, og rist den på begge sider (cirka 2-3 minutter på hver side, det afhænger af blusset). Steg alle quesadillaerne, og skær dem så op i skiver.
Servér med salsa, creme fraiche, og guacamole.
¡Buen provecho!