Planetvenlig Chili med Hey Planets Kød
Nu har du mulighed for at købe vores bæredygtige kød, der er baseret på buffalobille-pulver og ærteprotein. Det har samme høje næringsværdi, dybe umamismag og tekstur som kød, men samme lave klimaaftryk som planter.
Det er muligt at afhente det på udvalgte dage i København.
Se mere, og køb kødet her!
Kogebogsforfatter og køkkenchef hos Gastronomisk Innovation, Rasmus Leck Fischer, har lavet denne skønne opskrift til jer:
Hey Planet Chili Con Carne
4 personer
Ingredienser
Olie til stegning
200 g løg
400 g Hey Planet Mince
1 tsk tørret chili
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk timian
0,5 tsk stødt koriander
200 g champignon
200 g gulerødder
200 g butternut squash
40 g soltørrede tomater
800 g hakkede tomater
40 g mørk chokolade 56-70%
Salt og peber
1 tsk frisklavet hvidløgsolie (valgfrit)
Fremgangsmåde
- Hak løg fint. Steg løgene, til de er glasklare. Rist kødet af i olie, til det tager farve.
- Tilsæt de tørrede krydderier, og steg dem med.
- Tilsæt tomat og hakkede soltørrede tomater, og lad det hele simre i 45 minutter.
- Rens svampene, og skær dem i kvarte. Skræl gulerødder og butternut squash, og skær dem i tern.
- Rist svampe, gulerødder og butternut gyldne (evt. i ovnen ved større portioner).
- Tilsæt ristet grønt til gryden, og smag til med salt, peber, hvidløg og til sidst chokolade.
- Server med ris eller godt brød.
Køb kødet her!
Vi vil så gerne se jeres bud på vores opskrifter - og jeres egne opfindelser - så del endelig ud af jeres bæredygtige kulinariske evner på Instagram. Brug hashtagget #heyplanet, så vi kan se jeres mad og regramme de smukke retter og lækkerier, i finder på.