Spaghetti og planetvenlige frikadeller

Mmmhh, spaghetti og kødboller. Ligesom i Lady og Vagabonden!

Man kan aldrig gå galt i byen med spaghetti og kødboller. 

Spaghetti og kødboller som en ret, stammer fra de italienske immigranter i USA, da spaghetti var en af de eneste italienske ingredienser, som kunne fåes i USA på det tidspunkt. Her begyndte folk at spise pasta og kødboller sammen. Og hvorfor stoppe når det er så lækkert.

Denne opskrift kan laves af alle, italiensk eller ej. Vores spaghetti og kødboller er lækre, super nem og meget mere bæredygtig end den traditionelle ret baseret på oksekød. 

Ingredienser

Til kødbollerne

400 g Hey Plantes kødboller
1 løg
Friskrevet parmesan
Håndfuld frisk basilikum
Salt og peber
Olie eller smør til stegning

Til tomatsovsen

Olie eller smør til stegning
1 løg
1 hvidløg
2 dåser hakkede tomater
2 spsk. tørret oregano
1 tsk. brun farin
Salt og peber
Pasta (af eget valg)

Metode

Hæl løg, parmesan, basilikum, kød, salt og peber i en foodprocesser, og kør farsen til alt er hakket og farsen er ensartet.

Form 12 lige store kødboller af farsen, og læg dem på en tallerken.

Varm en pande op ved middelvarme med olivenolie el. smør.

Når olien er varm / smørret er smeltet, lægges alle 12 kødboller på panden.

Ryst jævnligt panden, for at sikre at kødbollerne bliver runde.

Steg indtil de er gyldne og gennemstegt med en sprød skorpe.

Hak løg og hvidløg fint.

Varm en gryde op ved middelvarme med olivenolie, og sauter løg og hvidløg, indtil de er klare.

Tilsæt hakkede tomater, oregano, brun farin, salt og peber.

Lad saucen småkoge under låg i 15 minutter. Smag saucen til, og hold den varm i gryden.

Imens kan pastaen tilberedes som anvist på pakken.

Læg kødbollerne over i tomatsovsen, og varm sovsen igennem i cirka 5 minutter.

Når pastaen er færdigkogt, så er retten klar til servering.

Velbekommen!

Tilbage til blog

Del dine kreationer med os!

Vi vil meget gerne se dine versioner af vores opskrifter. Tag os på Instagram eller brug hashtagget #heyplanetfoods, så kan vi se, hvad du har lavet, og reposte dine lækkert retter.
1 af 3

Spise godt, være glad