Bananbrød med insektpulver

Der er så mange lækre muligheder for at lave mad med insekter. På grund af sin nøddeagtige smag passer insektpulveret perfekt til både søde og salte retter.

Dette bananbrød er både sødt og svampet og også ganske nærende! Vi har tilføjet vores buffalo-larvepulver for at give bananbrødet et højere proteinindhold. Vi har sødet det med dadler for en naturlig sødme og tilsat både fuldkornshvedemel og havregryn for mere fiber og fylde. Nyd det med en god kop te eller kaffe, godt selskab og masser af hygge.

BANANBRØD MED INSEKTPULVER
TIL 1 BRØD SKAL DU BRUGE:
3 modne bananer
50 gram blødgjort smør
3 æg
10 dadler (uden sten)
100 gram almindeligt hvedemel
50 gram fuldkornshvedemel (kan udskiftes med almindeligt mel)
50 g havregryn
3 spiseskefulde buffalo-larvepulver (få det her)
1 knivspids salt
1 teske bagepulver
1 teske vaniljepulver
50-100 gram hakkede nødder og tørret frugt (vi brugte pekannødder og tørrede bær)


Sæt ovnen på 180 grader.
Mos bananerne med en gaffel. Hak dadlerne fint med en kniv eller i en lille blender. Bland banan og dadler sammen med æg, smør og vaniljepulver.

I en separat skål blandes mel, insektpulver, havregryn, salt og bagepulver. Bland de tørre ingredienser med de våde ingredienser og tilsæt de hakkede nødder og tørret frugt.

Hæld dejen i en olieret form. Bages i 30-40 minutter – indtil brødet er bagt igennem. Lad det køle af før det skæres og serveres.

Velbekomme!

Danish
Danish