Fremtidens fødevareproduktion: Insektfarme

Bæredygtige eller klima-effektive fødevarer som der formår at give den største mængde kalorier ved at bruge mindst muligt landareal og belaste økosystemerne mindst muligt. Hos Hey Planet tror vi på, at skabelsen af en sund planet starter med at ændre, hvad vi spiser.

Fordi insekter er utrolig nærende og ikke kræver særlig meget areal, vand og foder, anses de for at være en meget bæredygtig fødevare (se FAO's rapport om spiselige insekter fra 2013 for flere detaljer).

De fleste mennesker rundt om i verden, der spiser insekter i dag, får dem direkte fra naturen. Fårekyllinger, græshopper og biller, for eksempel, indsamles via net eller samles op i hænderne. Selv om insekter fra naturen ofte vil være forurenet med pesticider fra afgrøder, som de lever af, er dette en glimrende måde at få velsmagende og nærende mad på bordet for det enkelte menneske.

Men for at insekter skal være en bæredygtig fødevare på en større skala er det nødvendigt at dyrke dem i et lukket miljø. Dette gør produktionen mere effektiv, da deres foder kan kontrolleres, og det øger fødevaresikkerheden.

Vertikale farme - et dejligt sted at være en larve

I Europa er klimaet mest velegnet for mindre insekter såsom melorme og buffalolarver. Melormenes naturlige habitat er små tætte rum, som passer perfekt til at konstruere en facilitet, som ikke kræver meget plads.

Vores partnerfarm i Holland er verdens første og største vertikale farm til opdræt af Alphitobius Diaperinus, bedre kendt som buffalolarven. Buffalolarven opdrættes i et højt skuffe-system, der optager utrolig lidt plads i forhold til konventionelt landbrug. Anlægget er fuldt operationelt og kan levere nok protein til at brødføde en lille by – alt sammen på et område mindre end de fleste parkeringspladser.

Protifarm har 40 års erfaring med at opdrætte insekter fra deres søsterselskab Kreca, en etableret europæisk leder indenfor insektproduktion.

Bæredygtigt foder – cirkulær produktion 

Hemmeligheden bag et effektivt insektopdræt, udover de fysiske rammer, er foderet. Buffalolarverne fodres med ”grøntsagsstrømme”. Disse strømme består af mask fra for eksempel ølproduktion, som er et affaldsprodukt, og dermed er insekter med til at løse endnu en klimaudfordring – nemlig madspild.

Tilbage til blog
1 af 3