Er vertikal farming fremtiden?

Hey Planet vertical insect farming green crates stacked

Hey fødevare- og klimakrise

”Født, født, dør”. En remse jeg lærte som barn, for at få en forståelse for det stigende befolkningstal. Den er også god nok, hvis jeg altså kunne sige ”født, født, dør” på 0,5 sekund. Hvert sekund bliver der nemlig født fire babyer, og i samme sekund dør to personer.

Vi oplever altså en voldsom stigning i verdensbefolkningen, og allerede i 2050 vil befolkningstallet været steget til omkring 9,1 mia., viser tal fra FN's landbrugsorganisation, FAO. I takt med at vi bliver flere verdensbeboere, øges kravet også til fødevareproduktionen.

Skal vi så ikke bare i gang med at producere mere mad? Det korte svar er jo, men hvor? Allerede i dag fylder landbrug langt mere end hvad godt er. Bare i Danmark går over 60% af vores samlede areal i dag til landbrug, og det går ud over miljøet og biodiversiteten.

Udover mangel på plads, så er landbruget i forvejen en af de største CO2-udledere, når vi taler gødning, vanding, fodring, forarbejdning, skovrydning og transport, så en forøgelse af disse processer vil altså også betyde at vi hælder mere benzin på bålet.

Nye former for landbrug

Heldigvis er man i gang med udvikling og udbredelse af nye og knap så krævende landbrugsformer, som skåner biodiversiteten, og under de rigtige forhold, også miljøet. Et landbrug, der har retning mod skyerne, og ikke gør krav på store landarealer, nemlig vertikalt landbrug.


Hvad er vertikalt landbrug?

Vertikalt landbrug er, som det ligger i ordet, landbrug som dyrkes opad, i stedet for udad. Det er typisk i kæmpe væksthuse fx. drivhuse eller lagerbygninger, hvor dyrkningen foregår i mange lag. Det er en meget kontrolleret form for landbrug, hvor lys, varme, fugtighed, vanding og gødning bliver styret meget nøje af elektroniske systemer.

I stedet for sollys drives væksthusene af kunstigt LED-lys, der efterligner fotosyntesen, som enten afgiver hvidt, rødt eller blåt lys. Vertikale farme som foregår i drivhuse, udnytter selvfølgelig lyset og varmen fra solens stråler, når den tillader det.

I et meget arealsmåt land som Holland har man tidligt fået øjnene op for denne type landbrug. I dag har hollænderne slået en verdensrekord i dyrkningen af tomater, da de i vertikale drivhuse pr år kan dyrke 90 kilo tomater på bare én kvadratmeter!

Hey planet’s insekter i lodrette farme

Vi, i Hey Planet, har også vendt snuden mod Holland. Her har vi et partnerskab med verdens første og største vertikale farm til opdræt af Alphitobius Diaperinus, bedre kendt som buffalolarven.

Her bliver vores insekter opdrættet vertikalt, hvilket kræver ganske lidt plads. Det betyder, at der ikke behøver at blive ryddet landareal for at opsætte en insektfarm. Desuden bliver opdrættede insekter fodret med overskuds- og biprodukter såsom korn fra for eksempel ølproduktion, hvilket løser endnu et klimaproblem: madspild.

Er det ikke synd at stable levende dyr?

Havde det ikke været skørt, hvis vi, som planet-elskere, ikke gik op i dyrevelfærd? Vores melorme lever deres bedste liv i deres naturlige habitat, som er små tætte rum, som passer perfekt til at konstruere en facilitet, som ikke kræver meget plads.

Buffalolarven opdrættes i et højt skuffe-system, der optager utrolig lidt plads i forhold til konventionelt landbrug. Anlægget er fuldt operationelt og kan levere nok protein til at brødføde en lille by – alt sammen på et område mindre end de fleste parkeringspladser.

Er vertikalt landbrug bare lutter lagkage?

Selvom der findes mange fantastiske miljømæssige fordele ved vertikalt landbrug, så kommer vi ikke udenom, at der stadig er nogle udfordringer. De mest tungtvejende er energiforbruget, som bruges til uafbrudt at holde gang i lys og varme i døgndrift. Når det så er sagt, så ser vi konstant en udvikling i teknologien, herunder også af LED-pærer, og der kommer hele tiden nye modeller som bruger mindre strøm og afgiver mindre varme.

En anden udfordring, er en smagssag. Grøntsager som dyrkes i vertikale farme, menes at være for kunstige og smagløse. En forklaring herpå er, at når fødevarer bliver dyrket i naturen danner de proteiner, stivelse, sukker, farvestoffer og alkohol, for at sende signaler til omverdenen.

For eksempel danner frugt og grøntsager frø, så dyr kan æde og sprede dem. Når naturen rykker ind under sterile forhold, vil det ikke længere være nødvendigt at danne disse stoffer, da planten ikke behøver at sende signaler i samme omfang. Her er der rart og trygt, og ingen fare på færde. Resultatet heraf er fødevarer, som muligvis ikke vil give den samme kulinariske oplevelse, som fødevarer fra den vilde natur ville kunne give.

Vi lover dog, at buffalo billelarven fra farme er den bedste du kan få!


Vil du vide mere? Vi har samlet en række kilder du kan dykke ned i her:

https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/natur-klima-og-foedevarer/undervisning-til-grundskolen/stamcellekoed/koedspisning-og-klimaforandringer

https://videnskab.dk/kultur-samfund/nyt-danmarkskort-saa-meget-fylder-dansk-landbrug

https://videnskab.dk/teknologi-innovation/vertical-farming-viser-potentiale-skal-fremtidens-groentsager-dyrkes-i-hoejhuse ​​https://simplefeast.com/dk/blog/kodproduktion-udfordrer-fremtiden-vores-born-og-borneborn

https://www.information.dk/udland/2020/07/holland-kan-dyrke-90-kilo-tomater-aaret-paa-kvadratmeter-verdensrekord-ogsaa-fremtiden

https://www.zetland.dk/historie/sop1m3bB-ae6XddK5-19c83

Dansk
Dansk
.story-block .text-block { padding-top: 30px !important; } .image-block { padding-bottom: 30px !important; }